Til forsiden

Afkoblingsrampe

Denne side bruger frames. Afkoblingsrampen i funktion på en DMJK-kobling
Afkoblingsrampen i funktion på en DMJK-kobling

Afkoblingsrampe

Selv om mit anlæg ikke er særlig bredt og jeg egentlig burde kunne nå ind til koblingerne på lokomotiver og vogne, er det alligevel svært, fordi anlægget er så højt (132 cm til skinneoverkant). Specielt hvis der holder vogne foran dem, der skal afkobles.
Jeg har derfor konstrueret en afkoblingsrampe ifølge DMJKs standard C08 fra 27-03-2007 for en sådan.

Denne standard angiver, at den i ikke-anvendt tilstand skal være under skinneoverkant og i afkoblingssituationen 4 mm over. Samtidig skal den være affjedret, således at den ikke vil kunne løfte vogne, hvor koblingskrogen ikke kan løftes, måske fordi den er koblet til en anden vogn.

Længden skal være minimum 80 mm og med en skrå rampe. Rampens hældning er dog ikke specificeret nøjere, men eksemplet angiver en skrå længde på 20 mm, som formentlig skal bringe overkanten af rampen op fra 0,5 mm over svelleoverkant og op til de 4 mm over skinneoverkant. Med en 3,5 mm skinne giver det 7 mm op. Det giver en vandret længde på 18,7 mm. Altså en hældning på ca. 1:2,7. Jeg har uden at afprøve denne hældning valgt en lidt svagere hældning, nemlig 1:3. Dvs. 1 mm op for hver 3 mm vandret.
Denne skrå rampe sikrer, at rampen blot trykkes ned, hvis en kobling (eller andet lavthængende) kører ind i rampen. Forsøg har vist, at selv ved høj hastighed sker der intet med koblingerne, når de kører ind i en løftet rampe.
Bredden er angivet til 18 mm på lige spor og op til 23 mm i kurver. Dette overholder jeg.

Jeg har valgt en lidt kortere rampe, nemlig 60 mm. Dette skyldes, at jeg står lige ved siden af afkoblingsrampen og derfor nemt kan ramme den med koblingerne. Faktisk er 40 mm nok til det meste materiel. Hvis jeg ikke kunne stå ved siden af som i f.eks. en klub, ville jeg vælge standardens 80 mm, som er endnu nemmere at ramme.

Standarden siger ikke noget om overfladens beskaffenhed, og en DMJK-kobling med den buede løftestang vil måske kunne glide op ad en ru rampe, men jeg tror den fungerer bedst med en glat overflade. NEM-koblingen omtalt nedenfor har helt afgjort bedst af en glat overflade.

Mulige koblinger

Rampen er som skrevet konstrueret til DMJKs krogkobling.
Men den fungerer også for NEM(Lenz)-koblingen.
Jeg skriver NEM-kobling, fordi MOROP i NEM-norm 365 udgave 2007 har adopteret Lenz-konstruktionen som en anbefaling. Selv om det er samme årstal som DMJK-standarden, er den udkommet senere og var ikke kendt som NEM-norm, da DMJK vedtog sin standard.

Afkoblingsrampen i funktion på en NEM(Lenz)-kobling
Afkoblingsrampen i funktion på en NEM(Lenz)-kobling

Konstruktionen

Jeg har puslet med konstruktionen i flere år i håb om at finde løsningen, før jeg lagde ballast og landskab.
Herunder har jeg eksperimenteret med forskellige materialer og løftemekanismer, men er endt med at lave rampen i 0,5 mm messing og fjedrene i 0,2 mmm bronzefolie fra gammeldags vinduestætningslister.
Blødere materialer har givet risiko for at rampen blot bøjer sammen, når en kobling (specielt NEM-koblingen) kører ind i den skrå flade, og fjedre af bronzefolien har fordelen af at kunne laves i forskellige bredder ligesom den fjeder, der holder rampen, sikrer at rampen ikke vælter ned mod skinnen i den ene eller anden side.

Afkoblingsrampen består grundlæggende af 3 komponenter

  • Den bevægelige del øverst
  • Den fastmonterede del nederst, som styrer den bevægelige del op og ned
  • Selve drevet

Afkoblingsrampen i løftet tilstand
Afkoblingsrampen i løftet tilstand

Den bevægelige del

Denne består af selve rampen, hvori der er sat 2 messingsøm, som fjederen er styret i.

Fjederen er bronzefolie 5 mm bred med et hak i hver ende, som gør, at den kan glide mellem rampe og sømhoved. I midten er den skruet fast med 2 stk. 1,4 mm skruer til en 1 mm messingplade 30x6 mm.

Messingpladen har i midten en lodret stok, som hos mig er et firkant messingrør 2,4 mm. Stokken er 15 mm under pladen.

Hele denne bevægelige del er lige til at løfte op og fjerne.

Denne fjeder kræver kun en vægt på 35 g for at trykke rampen ned fra den løftede tilstand på 4 mm over skinneoverkant og ned til skinneoverkanten. Dette er tilstrækkelig blødt til ikke at løfte vogne (en vogn på 17 cm længde (f.eks. en QG) skal have en vægt på minimum 170 g) og fjederen er stadig i stand til at sikre, at rampen ikke vælter til siden. Selv om rampen er på 80 mm og fjederen dermed også længere, er den stadig tilstrækkelig til at løfte koblingerne.

Den bevægelige del er løftet op, så konstruktionen kan ses
Den bevægelige del er løftet op, så konstruktionen kan ses

Afkoblingsrampen i sænket tilstand
Afkoblingsrampen i sænket tilstand

Den fastmonterede del

Denne del er hos mig konstrueret til at have drevet ovenpå bordet. Jeg har alt for mange ledninger, sporskiftedrev og skjult spor til, at det kan anbringes under bordet.

Jeg har valgt af anvende servoer til at styre bevægelsen. Dels har jeg ikke kunnet konstruere magnetspoledrev til at ligge ovenpå bordet, dels er jeg meget glad for den bløde bevægelse, som servoerne giver. Jeg vil dog tro, at servo-løsningen er dyrere end magnetspoledrev.
Ledninger og servodekoder er på billedet anbragt ovenpå bordet i denne demonstrationsopstilling, men flytter i den endelige udgave ned under bordet, da de ikke behøver at ligge lige nedenunder sporet.

Fordi jeg anvender servoer, der har det dårligt med ikke at kunne dreje helt fra den ene yderstilling til den anden yderstilling, anvender jeg en fjeder (igen bronzefolien i 6 mm bredde og i 2 lag) til at løfte rampen.
Stokken fra pladen under selve rampen passer ned i et tilsvarende 3,2 mm firkantet rør. Disse 2 rør passer ind i hinanden, så de glider let uden at kunne dreje for meget. Lidt udsving er der dog, således at rampen i enderne kan svinge 1-2 mm til hver side. Det betyder dog intet for selve rampens funktion.

Længden af rørene er tilpasset afstanden fra underkant af bordet (jeg kan ikke komme ned under på de steder, hvor rampen ligger) til overkant skinne. I mit tilfælde en 10 mm bordplade, 4 mm langsveller, 10 mm sveller og øverst 2,5 mm skinne, ialt 26,5 mm. Selve rampen ligger i sænket tilstand ovenpå svellerne, idet jeg har grusballast, som skal dække svellerne med 2 cm i virkeligheden, dvs. tilpasset 0,5 mm i model. Under rampen er så fjederen, plads til skruehoveder, messingpladen, der bærer fjederen og endelig en vis usikkerhed til justering. Ialt ca 7-8 mm. Dette levner altså mulighed for 24-8=16 mm til stokken og dermed også røret i den faste del. Ikke meget, men dog nok, når rampen skal kunne løftes 6 mm (2 mm op til skinneoverkant og 4 mm over skinneoverkant).

Havde jeg haft plads lige nøjagtig under ramperne, ville jeg nok have lavet længere rør og lavet dem runde med et styr på drejning under bordet. Dette ville have været noget billigere.

Den faste dels rør har jeg derfor lavet 15 mm langt (ikke 16 af hensyn til usikkerhed) og loddet i en 1 mm messingplade 7x45 mm således, at det rager 9 mm ned i bordpladen. Og placeret det 13 mm fra den ene ende. I pladen er også 2 huller 5 mm fra enderne til at skrue den fast i bordet. Disse skruer sidder således, at de ikke er lige under skinnerne, når røret ligger midt i sporet. 22 mm fra røret er sat en lodret plade 5 mm høj med en spids yderligere 5 mm høj i midten, som de 2 fjedre ligger ovenpå.
Fjedrene har et hul, som denne spids går igennem og under rampen et hak, som griber rundt in stokken i den bevægelige del.

Ved siden af svellerne er servoen anbragt med en arm leveret sammen med servoen, således at armen kan trykke ned på fjedrene og dermed løfte rampen. Servoens arm er ikke fastgjort til fjedrene, så både servo og fjedre kan demonteres hver for sig. Rampen falder ned af sig selv (tyngdekraften), når servoens arm drejes tilbage.
Justering af højde kan ske ved at bøje fjedrene eller ved at stille på servoens udslag i yderstillingerne.

Ved montering af den faste del borer jeg et 8 mm hul i bordpladen 10 mm dybt. Det passer lige med at den faste del kan vrides under skinnen og ned i hullet.

Elementerne i den faste del
Elementerne i den faste del

Servoen

Som servo har jeg valgt Uhlenbrock standard servo og ESUs tilsvarende servo. De sidste fordi der ikke var flere Uhlenbrock på lager og jeg gerne ville have leverancen hurtigt.
Som servodekoder har jeg valgt Uhlenbrock servodekoder til 4 servoer, fordi den kan defineres med forskellige adresser (numre på servoen) i modsætning til ESUs Switch Pilot Servo, hvor de 4 servoer har fortløbende numre. Servoerne har numre som det spor, de ligger i tillagt 100 på Martofte og 200 på Seden. Dvs. rampen i spor 16 på Martofte har adresse 116. Dette gør det rimelig nemt at huske, når jeg står med en LH100 i hånden.

Ramperne er også defineret i Rocrail, hvor jeg blot skal klikke på dem for at løfte dem. Her har jeg lavet en funktion (action), således at Rocrail sørger for at sænke rampen efter 10 sekunder uanset om den er løftet via Rocrail eller fra en LH100.

Servoerne skulle være strømforsynet fra sporet (dvs. fra JK-terminalerne på Lenz controller, da sporet ellers vil vise besat spor i sporisolationen), men det har desværre vist sig, at ikke alle Uhlenbrock servoerne kan klare sig uden en ekstern strømforsyning til servodekoderen. Så jeg er nødt til at etablere strømforsyning til dem. Heldigvis kan jeg bruge strømforsyningen til drejeskiverne, som anvender samme spænding og som ikke er overbelastet.

For at kunne programmere servoerne har jeg anbragt en skiftekontakt foran hver servodekoder, således at jeg med denne kan skifte mellem JK og programmeringsspor terminalerne. Disse sidste kan jeg skifte mellem Lenz PQ udgange og ESU LokProgrammer. Programmering kan derfor ske med Lenz CV-editor, som om det foregik på programmeringssporet. Hertil har jeg skabeloner til både Uhlenbrock og ESU. ESU kan så anvendes, når/hvis jeg monterer min ESU Switch Pilot Servo, og her kan jeg oven i købet få opdateret firmware. Til ramperne bruger jeg kun Uhlenbrock dekoderne.

Programmeringen er sat til, at der kun sættes strøm på servoen, når der skal skiftes stilling og ikke hele tiden. De valgte servoer er tilstrækkelig stærke til, at de ikke kan bevæges af rampen, også på grund af fjederen mellem fast og bevægelig del. De er også tilstrækkelig stærke til bare at bøje fjedrene, hvis den bevægelige del af en eller anden grund skulle sidde fast.
Yderstilling er for de fleste 40 og 90, når armen er skruet på i midterstilling, og stillingen er 63. Se mit eksempel i menuen under Kodning af dekodere.

Svellerne

Der skal laves udfræsning i svellerne til afkoblingsrampen. Men kun i enderne, hvor rampen i sænket tilstand går ned under svelle- eller ballastoverkant, er det nødvendigt med udfræsning i rampens bredde. Lidt mere for mig, da de 2 rør kan dreje lidt indeni hinanden. I de andre sveller er udfræsningen smallere, således at der kan lægges ballast ind under rampen.

Landskab/ballast

Det vil jo være pænest, hvis afkoblingsramperne er usynlige, dvs. smelter sammen med sveller og ballast rent udseendemæssigt.
På den anden side skal man jo også kunne finde dem og placere koblingerne ovenpå dem.

Min løsning, når nu rampen ligger ovenpå svellerne, er at male rampen i en Humbrol enamel emalje i en passende "ballast"-farve, at lægge ballast under siderne af rampen og endelig at lægge en plade med ballast limet ovenpå til at skjule servo og fjeder ind under rampen.
Måske passer Humbrol farve 29 dark earth i farven, måske blandet med 26 khaki og 113 rust. Forsøg udestår.

Mine billeder viser demonstrationsopstillingen, så der er endnu ikke ballast eller landskab i øvrigt.

Antal afkoblingsramper

Da det er lykkedes mig at lave ramperne, så de virker så godt både på DMJK- og NEM-kbling, har jeg besluttet ikke kun at lægge ramper i de mest utilgængelige spor, men at lægge dem på alle steder, hvor jeg kan tænkes at have brug for afkobling.

Det bliver ialt 12 stk. på Martofte og 6 stk. på Seden.

Afkoblingsrampen løfter en enkelt DMJK-kobling
Afkoblingsrampen løfter en enkelt DMJK-kobling

Afkoblingsrampen løfter NEM-koblinger
Afkoblingsrampen løfter NEM-koblinger

Lære til bukning af rampen og til kontrol af højden
Lære til bukning af rampen og til kontrol af højden

Delene til afkoblingsrampen
Delene til afkoblingsrampen. Hent printvenlig tegning her.

Retur til forsiden
Denne side er sidst rettet 26-12-2014