Til forsiden

Automatisk drift

Denne side bruger frames.
Det kunne synes at skyde gråspurve med kanoner at lave automatisk drift på så lille et anlæg.

Men der er flere dele i det.

  • For det første er det sjovt.
  • For det andet kan det give mere liv, når jeg kører anlægget alene. Så kan jeg nemlig lave rangering, mens automatikken kører toget fra den ene endestation til den anden.
  • Og for det tredje får jeg samtidig en ekstra kontrol over anlægget, idet jeg kan styre sporskifter og tog fra PCen.

Så derfor er det interessant.

Automatisering betyder for mig både det at bruge PC til styring af sporskifter og signaler, men også styring af togene.

Samtidig er jeg så meget klub-menneske fra gamle dage, at jeg gerne vil se, hvorledes PC kan anvendes i klub-sammenhæng.
Og det system, jeg har valgt (Rocrail - www.rocrail.net), giver mulighed for tilslutning af mange PCer samtidig (f.eks. én på hver station) og mange trådløse betjeninger (alle de nye smartphones) med kun en enkelt tilslutning til modelbaneanlægget. Jeg har valgt af anvende Rocrail på engelsk også selv om den er delvist oversat til dansk, da vejledningen er på engelsk. Jeg kunne også have valgt andre sprog som f.eks. tysk, men mit engelske er bedre end mit tyske.
Jeg har både afprøvet systemet med flere PC og med både med en IPhone og en Android smartphone. Det virker bare helt fint.
Prismæssigt gør denne tilslutning, at udgifterne til digitale dimser til anlægget delvis modsvares af besparelser på opbygning af pulte og ledningstrækkeri samt investeringer i håndbetjeninger (med eller uden kabel).

Til et udstillingsanlæg vil jeg mene, at automatisering er det eneste rigtige, da der derved kan skabes kørsel hele tiden uanset at personalet bruger tid på at tale med tilskuerne. Den konstante drift uden direkte menneske-styring kan jo også indgå i et normalt klubanlæg, hvor der måske er en S-togs-bane, et sporvognsanlæg eller et vejanlæg med biler og lastbiler.

Forudsætninger

Da jeg anvender et Lenz styret digitalt system, er det først og fremmest nødvendigt med tilslutning af en PC til modelanlæggets XPressNet system.
Dette kan ske som hos mig med en LI-USB, hvor USB-porten i PCen anvendes, men Lenz har også en tilslutning til den serielle port og i 2011 udgivet en tilslutning via en router, og hvor PC-tilslutningen foregår via USB fra PC til router.

Næste trin er at lave digital styring af sporskifter. Hos mig med Lenz LS150.
Nået hertil kan PCen bruges som pult og en særskilt pult kan undværes.

Endnu et trin er at lave sporisolationer, så sporskifteomlægning ved besat spor kan forhindres, men også hvor det bliver muligt at styre togene automatisk.

Og herefter er det bare at prøve at lave gode køreplaner.

Retur til forsiden
Denne side er sidst rettet 07-09-2012