Anlægsspænding

Jeg har prøvet at lave forsøg med at ændre spændingen. I praksis kan spændingen ændres ved at kode centralenheden, men der kan også være tale om spændingsfald i ledninger og spor, som er så store, at det bliver regulære spændingsfald i lokomotiverne.

Det viser sig, at spændingen på anlægget kan have betydning for kørslen.

Som standard har LZV100/LZV200 16 volt. Hvis strømforsyningen leverer mere, vil den overskydende effekt blive til varme. Hvis mindre, bliver anlægsspændingen også mindre.

Hvis ledningerne til anlægget har for stor modstand, vil spændingen på anlægget godt nok være 16 volt (eller hvad den nu er sat til) ved måling uden strømforbrug, men ved strømforbrug blive mindre.

Strømforbruget kan bestå af motor, lys og forbrug i andet udstyr, som f.eks. sporskiftedrev eller servoer. Og fra alle lokomotiver og vogne, der befinder sig i afsnittet.

NEM anbefalinger

NEM norm 604 har nogle anbefalinger omkring ledninger.

Når jeg læser dem som anbefalinger til ledninger til sporet, mener NEM, at spændingsfaldet i alt må være 1 volt mellem booster og spor.

Med ens ledninger begge veje bliver det ½ volt i hver ledning.

Og ud fra dette har NEM604 en formel for tilladelig afstand mellem booster og spor ved brug af kobberledninger.

Beregning og måling

Jeg regner med, at skinnerne er rimelig kraftige og forbindelser i lasker er uden modstand, bedst med overstropning med en ledning.

Hvis vi siger, at maksimalt strømforbrug i et boosterafsnit er 4 ampere (der kan være flere lokomotiver og vogne), bliver afstanden 10,5 meter for 1½ mm2 ledning (standard 230 V monteringstråd). Halveres ledningskvadratet halveres afstanden.

Og måske burde vi regne med de 5 ampere, hvor boosteren burde slå fra.

På mit anlæg har jeg målt som vekselstrøm med mit billige digitale multimeter uden belastning

Forsøg og resultater

Jeg har så lavet forsøg med, hvor meget en ændring af spændingen betyder for kørselshastigheden. Jeg har ikke gjort det ved at bruge tyndere ledninger (jeg bruger 1,5 mm2 monteringstråd og blød ledning, og på korte stræk på omkring ½ m 0,75 mm2 ledning. I stedet har jeg ændret udgangsspændingen fra LZV200 fra 16 til 13 volt.

Dette gav

Forsøgene blev lavet for 2 fabrikslokomotiver og 2 med egenmonterede dekodere i nævnte rækkefølge. Målingerne er tid for en omgang på min ringbane med kørsel med uret og som gennemsnit af 3 omgange for at formindske måleusikkerhed.

Køretid sekunder
Lokomotiv Køretrin 16 volt 13 volt
Lenz V100 20 27,65 27,89
Lenz VT98 20 24,72 24,68
Rivarossi (Gold dekoder) 20 33,18 34,82
Damplokomotiv (Loksound 4) 20 41,96 43,31

De 2 første fabrikslokomotiver må have indbygget spændingsregulering eller andet, så de ikke ændrer hastighed uanset spændingen. Hvilket vel også er interessant, så kunderne ikke oplever forskelle.

De 2 sidste er med standardmotordefinition, og er påvirkede af spændingen. Måske er det muligt at definere dem anderledes. Jeg ved blot ikke endnu hvordan.


Denne side er sidst rettet 17-12-2019