Powerpack til lokomotivdekoder

På lokomotivdekodere kan der i mange tilfælde sættes en powerpack på.
Hermed menes en enhed, der kan levere strøm til dekoderen, hvis forbindelsen til sporet svigter. Og det gør den ofte på grund af snavs på skinnerne, omend kortvarigt. Eller hvis f.eks. sporskiftetungerne ikke er tilsluttet strøm.

Manglende strøm vil få lamper til at blinke, lyd til at hakke og eventuelt stoppe motoren, så lokomotivet går i stå.

Forskellige løsninger

Dette generelle problem har selvfølgelig forskellige løsninger.
I "gamle" dage satte man et svinghjul på motoren, så den kunne fortsætte med at dreje rundt. Dette hjalp samtidig på motorer, der i sig selv ikke kørte særlig jævnt rundt. Og hvis der var lys måtte man acceptere, at det blinkede, men med glødepærer var det ikke så slemt.
Så blev det nyere tider

• Motorerne blev bedre, så de kørte jævnt
• Lys blev med dioder, der tænder og slukker hurtigt, og blinkeriet blev derfor værre
• Der kom digitalisering og frem for alt lyd, som ikke er til at udholde, hvis det hakker

Løsningen blev på det digitale at

• sætte en kondensator på
• sætte en speciel powerpack på, som er bygget til den bestemte dekoder. Forskellige fabrikater har forskellige navne

Fabriksfremstillet materiel vil normalt have en powerpack indbygget.
Og med lys og lyd vil jeg altid anvende powerpack.

Kondensator

Den absolut billigste løsning er at sætte en kondensator på. Brugervejledningen vil sikkert have en beskrivelse af, hvilken kondensator, der kan bruges, og hvorledes den tilsluttes.

Ved DCC kan der være problem med, at den skal demonteres (brug en kontakt) ved kodning, og måske oplades den umiddelbart, når kørestrømmen tilsluttes. Er der for mange af disse kondensatorer på anlægget, kan de bruge så meget strøm, at DCC kontrolenheden tror, at der er kortslutning og derfor afbryder kørestrømmen. Og så får man aldrig startet anlægget.

Powerpack

Den bedste løsning er den powerpack, der er beregnet til den aktuelle dekoder.
Denne kan levere lige så meget kraft som en kondensator, men skal ikke demonteres ved kodning. Samtidig styres den, så den ikke bruger så meget strøm ved opstart og dermed ikke får kontrolenheden til at slukke kørestrømmen.
Nogle powerpacks kan sågar kodes til at vente med opladning til der første gang køres med lokomotivet.

Under alle omstændigheder tager det lidt tid at få opladet den kondensator, der sidder på powerpacken.
På nogle dekodere skal det defineres, at powerpacken skal anvendes.

Når der så er strømafbrydelse, har jeg set 2 muligheder

• Det er defineret i CVer, hvor lang tid, powerpacken skal levere strøm (hvis den har kraft til så lang tid).
  Her skal du bide mærke i, at det er en tid. Dvs. hvis du trykker på nødstop, vil powerpack levere strøm og lokomotivet fortsætte med at køre, måske ind i et andet tog, måske ned i drejeskivegraven eller ud over kanten og helt ned på gulvet.
  Så pas på med at sætte tiden for lang
  Jeg kender kun Lenz-dekodere, der ikke fungerer på denne måde.
• Lenz USP (uninterruptable signal processing) Power1
  Lenz er i stand til fortsat at modtage signal fra sporet, også selv om der ingen forbindelse mellem dekoder og spor. Dette betyder, at hvis strømmen i sporet slukkes, stopper lokomotivet straks. Samtidig virker også hastighed, retning osv.
  Også på Lenz kan du indstille, hvor lang tid powerpacken skal levere strøm, men da signalering stadig fungerer, betyder indstillingen ikke så meget, hvis den er lang.

Afpøvning

Når du skal afprøve, om det virker, skal du huske

• at ledningerne er monteret korrekt
• at du har defineret den/de CVer, som er beskrevet i brugervejledningen
• at du skal give kondensatoren/powerpacken tid til at lade op. ESU angiver f.eks. en opladetid på 2 minutter. Er det defineret, at den først lader ved første kørsel, skal du også give tid efter start.

Herefter kan du prøve at afbryde strømmen, bruge nødstop eller køre hen over et stykke papir.

Denne side er sidst rettet 21-08-2021