Til forsiden

Elektriske anlæg - Digitalsystem og kørestrøm

Denne side bruger frames.

Kørestrøm principper

Kørestrøm leveres af boostere fra Lenz.
Af hensyn til fremtidssikring af strømbehov, er der oprettet 2 boosterkredse, hvor Martofte station er den ene og Seden med hele strækningen er den anden. Adskillelse ligger ved indgangssporskiftet til Martofte.
Endnu har der ikke været behov for så meget strøm, at de 2 kredse har været nødvendige, så de er derfor sammenkoblet på fordelingshus D. Når de skal tages i brug, skal der kun ændres i ledninger på krydsfeltet.

Skinnestrengen nærmest ydervæggen er gennemgående leder. Skinnestrengen nærmest gangarealet (ind mod midten af lokalet) er opdelt i sektioner, der strømforsynes fra krydsfelt, således at sporisolationselektronik placeres ved krydsfeltet.
Tilslutningssteder for ledninger ses på tegningerne af fordelingshusene.

Alle skinnestød, der ikke er deling mellem sporisolationer, er overstroppet med påloddet ledning.

Programmeringsspor er hele spor 17 på Martofte. Herudover føres programmeringsspor-ledningerne frem til de enheder, der skal kunne programmeres. Det er f.eks. LR101 og servo-kontroller til signaler og afkoblingsramper. Dette gøres for at lette programmeringen efter installation på anlægget.
Adskillelse af det rigtige programmeringsspor fra resten af anlægget og omskifterkontakt sidder ud for en holder til håndbetjeningen LH100. Her er 2 lysdioder: Grøn angiver programmeringsporet som normalt spor, rød som programmeringsspor. Omskifteren afbryder samtidig alle spor i forlængelse af spor 17 incl. drejeskiven for at sikre (så godt som muligt) mod kortslutning, når programmeringssporet er tilsluttet ESU LokProgrammer.

Programmeringssporet (og al anden programmeringstilslutning) kan tilsluttes 2 forskellige systemer:
1. Lenz LZV100 via P og Q tilslutningerne 2. ESU LokProgrammer
Omskiftning sker med en kontakt på bagsiden af transformerpanelet, dvs. ved siden af 230V afbryderen til anlægget. Her er 2 lysdioder: Grøn angiver Lenz, gul angiver ESU Lokprogrammer.
Her er samtidig anbragt et udtag til tilslutning af ledninger til programmeringssporet/udgangen. Så er det muligt at programmere nye enheder uden at skulle stille enheden på sporet eller tilslutte ledninger direkte til sporet.

Boosterklemmer tilsluttes således:

  • J fælles - til skinnestreng nærmest væg
  • K til sporisolationer - til skinnestreng nærmest gangareal
  • P programmeringsspor nærmest væg (ifølge Lenz vejledning)
  • Q programmeringsspor nærmest gangareal

Opsætning af central enhed LZV100

Jeg anvender pt. (september 2015) Lenz centralenhed LZV100 version 3.6, men forventer at opgradere til LZV200 version 4.0, når Lenz tilbyder dette.
Men det vil egentlig ikke påvirke opsætningen af systemet.

Udgangsspænding er sat til default, dvs. 16 volt. Min transformator leverer ca 16 volt. Måling på sporet med analogt instrument viser 16,5 volt.
Antal køretrin er 28.
Jeg har etableret 2 nødstop, hvorfor udgang E er trukket frem til disse.

Alle forbindelser fra centralenheden går til fordelingshus D på centralkrydsfeltet, hvorfra der er forbindelser til anlæg og øvrige fordelingshuse.

Jordforbindelse (Masseanschluss) er ikke tilsluttet noget.
Klemmerne C og D (forbindelse til ekstra boostere) anvendes ikke pt., da jeg jo ikke har haft brug for ekstra booster endnu.

Xpressnet

Jeg har trukket kabler til DIN-stik til kørekontroller, således at der er 2 udtag på Seden-siden og 4 udtag på Martoftesiden. DIN-stikkene sidder således, at jeg skal stikke DIN-stikket på kørekontrollen lodret op og ikke vandret ind som normalt. Dette skyldes, at gangarealet er så smalt, at jeg ikke vil risikere at komme til at knække stikkene, når jeg går langs med anlægget. Af samme årsag er holderne til kørekontrollerne indfældet i forkanten, så jeg ikke river mig på dem. De er i øvrigt lavet af en 2 cm bred aluminiumsstang.

Ud over disse synlige DIN-stik er der et ekstra DIN-stik ved strømforsyningen og under Seden er der anbragt en plade med 2 DIN-stik og 2 RJ45-stik. Disse stik er til brug, når/hvis der kommer enheder, som skal fast tilkobles. Det ene stik under Seden bruges til min LI-USB PC tilslutning.

Kablet til alle disse stik er trukket som en lang kæde, da jeg ved etableringen ikke kunne finde oplysning om de måtte laves som stjerneform. Jeg har siden læst, at Lenz har bekræftet, at stjerneform er tilladt. Lenz foreskriver ikke, at kablerne skal være snoede, men jeg har alligevel par-snoet L og M samt A og B i 2 par.

En lille advarsel. I de DIN-stik, jeg oprindelig købte, lå kontakterne i hun-stikkene så yderligt, at der blev dannet forbindelse, blot han-stikket fra LH100 rørte hunstikket. Og dette gav i mange tilfælde kortslutning. Kontroller derfor hun-stikkene for, at kontakterne sidder forsænket.

Tilbagemeldingsbus

Tilbagemeldingsbussen (Klemmerne R og S) er trukket som en lang kæde, således som Lenz foreskriver. Denne kan ikke være i stjerneform. Lenz foreskriver snoede ledninger, hvilket jeg har gjort ved selv at sno dem. Lenz foreskriver også, at de ikke må gå parallelt med andre ledninger, specielt kørestrøm. Dette påbud overtræder jeg, da forbindelsen mellem de 2 anlægshalvdele ligger i en kabelrende under vinduet. Hidtil har jeg dog ikke oplevet problemer, men det skyldes måske de korte ledningslængder. Jeg vil ikke tilråde andre at gøre som jeg gør.

Sporskifter

Sporskifterne er som alt andet spor hjemmebygget. Men sporskiftedrevene ønskede jeg fra starten skulle være motorer med langsom bevægelse og lydløse, da jeg normalt befinder mig ca. 1 meter fra dem.
Jeg valgte derfor Tortoise-drev (skildpadde-drev), som kan begge dele. Jeg havde dog overset, at drevene var beregnet til lodret montage under sporskiftet og at de er 8,5 cm høje. Da jeg kun har plads til 5 cm under bordpladen, har jeg måttet bygge vinkeldrev til dem. Den medleverede fjedertråd er dog for slap, så den er erstattet af 1,0 mm pianotråd. Af de 2 sæt skiftekontakter på drevet anvender jeg det ene direkte til visning af sporskiftets stilling på pultene og det andet til styring af kørestrøm. Tortoise angiver max. 1 ampere ved skift og max. 4 ampere igennem kontakten. Dette overholder jeg, idet jeg som sikkerhed mod kortslutninger har installeret en 21 W bilpære foran hjertestykket og yderligere har jeg lavet en kontakt på pulten, hvor jeg kan slå kørestrøm i hjertestykkerne fra (via relæer). Herved trækker jeg aldrig over 2 ampere i hjertestykket og gennem kontakterne.

Når jeg bruger drevets kontakter til at vise sporskiftets stilling, skal man blot huske, at dels tænder kontakten før drevet har skiftet helt, dels er tungerne drevet af fjedertråd. Det er derfor ikke en rigtig kontrol på sporskiftets stilling.

Fra starten planlagde jeg også at kunne installere digital-styring af sporskifterne, og valgte Lenz LS150 til opgaven, fordi den prisbilligt tilbyder omstilling både fra pult og digitalt. Det fungerer fint, blot er der 4 ulemper:

  • Drevet vil ikke stå med spænding på hele tiden, men kun med spænding under omskiftning. Det kræver at spændingen ikke er for høj, så drevet "kommer til" at løbe for langt. Altså er der fastlagt en vis langsomhed i skiftningen.
  • Drevet bliver ikke trukket med en glat spænding, men kun med halvbølger (halve sinuskurver). Det er derfor ikke lydløst, men brummer en del.
  • LS150 har ingen digital tilbagemelding af drevets stilling. Og det kan ikke etableres med Lenz tilbagemeldingsmodul LR101, idet centralenheden LZV100 ikke accepterer tilbagemelding fra LR101 på samme numre som er tildelt LS150. Rocrail tilbyder dog at bruge en vilkårlig sensor (som anvendes på Martofte (september 2015)) , således at problemet kun ses på håndkontroller som f.eks. LH100.
  • LS150 kan kun omstille ét sporskifte af gangen. Hvis man sender en skiftekommando, mens LS150 omstiller et andet, vil denne kommando vente til den første er færdig. Dvs. når der skal omstilles 3 sporskifter efter hinanden for at kunne køre en bestemt rute, tager det nogen tid. Og i den tid kan lokomotivet nå langt og måske hen i et sporskifte, der endnu ikke er omstillet. En løsning herpå kunne være at bruge flere LS150 og så tilkoble sporskifter i rækkefølge til forskellige LS150 og således gøre omstillingen hurtigere totalt set.

Programmering af LS150 kræver, at man trykker på en knap på LS150. LS150 bør derfor sidde rimelig tilgængelig (det gør den på Seden ikke hos mig). Reset af LS150 kræver tryk på knappen samtidig med at strømmen tilsluttes. Det kan derfor være praktisk at montere en afbryder ved siden af LS150. Jeg har ikke en sådan afbryder, men skal tænde for hele anlæggets strøm, og det kræver enten en ekstra person eller en 2 meter lang stang. Det er altså lidt besværligt.

I Rocrail skal man være opmærksom på, at sensoren for sporskiftets sporisolation skal være defineret både i Block Id i fanebladet General og i Occupancy i fanebladet Wiring for både at blive vist som besat på sporplanen og for at forhindre utidig omstilling.

Mine LS150 har haft en fejl på udgang 6, som gjorde, at impulstiden ikke kunne indstilles, men altid var default 0,1 sekund. Jeg har fået opdateret dem hos Lenz, således at alle udgange fungerer ens.

Default puls længde i Rocrail properties er sat til 10 millisekunder, hvilket er tilstrækkelig til at få LS150 til at skifte. Herefter bliver den totale tid, hvor drevet får spænding summen af LS150-tiden (1,5 sekunder) og Rocrail-tiden (default 10 msek). Tilsvarende vil pulslængden ved omskiftning på en håndkontrol som LH100 være summen af LS150-tiden og den tid, plus/minus knappen trykkes ned. Manuel omskiftning på pulten går udenom LS150, så her skal jeg selv holde knappen nede tilstrækkelig længe for samtlige sporskifter.

Når jeg læser Lenz vejledningen for LS150, fremgår det ganske rigtigt, at udgangen får spænding i summen af trykketiden og tiden i LS150.
Dette er korrekt, men hvis der kommer en ny kommando inden denne totale tid er udløbet, vil LS150 stoppe den igangværende udgang, hvis bare LS150-tiden er gået og udføre den nye kommando. Det er derfor væsentligt, at LS150-tiden er tilstrækkelig til at få sporskiftet til at skifte.
Hvis der kommer en ny kommando til den udgang, LS150 er i gang med at udføre, afhænger det lidt af, hvornår og om der er andre kommandoer:

  • Hvis sporskiftet omgående skal skiftes tilbage, skiftes sporskiftet tilbage uden at afvente det første skift, altså en hurtig tilbagestilling
  • Hvis der ind i mellem første og andet skift er en kommando til en anden udgang, vil det andet skift blive udført før kommandoen til den anden udgang udføres. Dvs. at kommandoerne ikke udføres i rækkefølge.
Det gælder i øvrigt, at kommandoer ikke altid udføres i rækkefølge. Det afhænger lidt af tiden mellem kommandoerne, omend jeg ikke kan finde en klar definition på metoden.
I Rocrail på PC vil 2 hurtige klik efter hinanden blive opfattet som et dobbeltklik. Og Rocrail udføre dette som ét klik og altså ikke omlægge sporskiftet tilbage.

Jeg har fundet, at LS150 i hvert fald har hukommelse til at håndtere 6 kommandoer, således at alle 6 udgange kan få kommandoer hurtigt.

Sporskiftemarkering

Sporskiftemarkeringen på pultene sker direkte fra sporskiftemotorernes kontakter og svarer derfor til den faktiske stilling.
På LH100 og Rocrail er visningen derimod afhængig dels af, om der er tilbagemelding til Rocrail, dels af, hvordan sporskiftet omlægges.
Hvis der ikke er tilbagemeldingssensorer
  • Når et sporskifte omlægges i Rocrail, skifter stillingen i Rocrail og på LH100 omgående svarende til den ønskede stilling, mens pulten først viser stillingen, når omlægningen er færdig.
  • Når et sporskifte omlægges på LH100 (eller en anden håndkontrol), skifter stillingen i Rocrail og på LH100 omgående svarende til den ønskede stilling, mens pulten først viser stillingen, når omlægningen er færdig.
  • Når et sporskifte omlægges fra pult, vil hverken Rocrail eller LH100 vise den korrekte stilling. Denne vises kun på pulen
Hvis der er tilbagemeldingssensorer
  • Når et sporskifte omlægges i Rocrail, skifter stillingen i Rocrail og på LH100 omgående svarende til den ønskede stilling, mens pulten først viser stillingen, når omlægningen er færdig. På Rocrail vises rød baggrund indtil sporskiftet er omlagt.
  • Når et sporskifte omlægges på LH100 (eller en anden håndkontrol), skifter stillingen i LH100 omgående svarende til den ønskede stilling. På Rocrail vises fortsat den gamle stilling, men med rød baggrund. På pulten vises stillingen, når omlægningen er færdig.
  • Når et sporskifte omlægges fra pult, vil LH100 ikke vise den korrekte stilling. Rocrail vil vise den gamle stilling med rød baggrund. På pulten vises stillingen, når omlægningen er færdig.
Problemerne med den manglende korrekte visning kan løses ved at indlægge actions for sensorerne.
For hvert sporskifte laves en action til at omlægge til straight og turnout.
For de 2 sensorer på sporskiftestillingen laves actioncontrol med betingelse, således at hvis sporskiftet omlægges til straight og status i Rocrail er turnout, kaldes action til omstilling til straight. Se skærmbilledeksemplerne. Dette bevirker dog, at ved omstilling på LH100 og pult vil sporskiftet blive omlagt en gang til til samme stilling. det tager selvfølgelig tid, men visningen på både Rocrail og LH100 bliver korrekt. Jeg har derfor valgt denne løsning.
Action til omstillingen
Sensor (i dette tilfælde til turnout)
Actioncontrol på sensoren
Betingelse for udførsel af action

Eventuelle låsninger i Rocrail er selvfølgelig kun virksomme ved omstilling i Rocrail.

Tilbagemelding af sporskifters stilling er ikke mulig direkte fra LS150. Jeg har derfor etableret tilbagemelding via Lenz LR101, der styres af relæer, der er sat parallelt med sporskiftemarkeringerne på pulten. Pt. (september 2015) er dette gennemført på Martofte, men det skal også gennemføres på Seden, idet jeg herved undgår problemer med at togene er for hurtigt fremme i sporskifterne i automatisk drift. På Martofte er der brug for 12 relæer og 12 indgange på LR101. Dette er udført med en ny LR101 og brug af den eksisterende LR101, hvor der kun var én sporisolation. LR101erne til sporisolationerne er strømforsynet fra sporet (J og K udgangene), hvorved LR101 ved et strømudfald ikke rapporterede ubesat spor. Det ville ikke være så godt, hvis sporskifternes stilling bortfaldt ved strømudfald, hvorfor de 2 LR101 hertil er strømforsynet fra belysningsstrømmen, som også anvendes til driften af relæerne. Dette giver så et problem på denne ene sporisolation, men da det er ændret til at være det lille stikspor ved drejeskiven, anser jeg det ikke for et problem.

Selve opbygningen af relæerne er sket i små moduler med hver 4 relæer svarende til 2 sporskifter, og det hele er monteret på pladen med fordelingshus 5, som derfor rummer både sporisolationer og sporskiftetilbagemeldinger.
Sporskifternes digitale opsætning
------ Udgang ------ ------ Rocrail ------ ------ LR101 ------ ------ Rocrail ------
Sporskifte nr Xpressnet nr Udgang Nr Puls længde Interface port Puls længde Nr Indgang Adresse ret Adresse afvig.
1 1 LS150 Martofte 1 2 sek 1 ingen 71 2 og 3 561 562
2 2 LS150 Martofte 2 2 sek 2 ingen 70 1 og 2 552 553
3 3 LS150 Martofte 3 2 sek 3 ingen 70 3 og 4 554 555
4 4 LS150 Martofte 4 2 sek 4 ingen 71 7 og 8 566 567
5 5 LS150 Martofte 5 2 sek 5 ingen 70 6 og 3 557 556
6 6 LS150 Martofte 6 2 sek 6 ingen 70 8 og 7 559 558
11 11 LS150 Seden 1 1,5 sek 11 ingen
12 12 LS150 Seden 2 1,5 sek 12 ingen
13 13 LS150 Seden 3 1,5 sek 13 ingen
14 14 LS150 Seden 4 1,5 sek 14 ingen

Afkoblingsramper, signaler og remiseporte

Afkoblingsramperne er min egen konstruktion og hjemmebyggede. De kan bruges både af materiel med DMJK-kobling og med NEM(Lenz)-kobling. Det er min plan at sørge for, at også andet materiel kan bruge disse ramper.

Oprindelig var det meningen at betjene disse fra pultene, og knapper og kabling til dette er på plads.

Men da ramperne på grund af pladsmangel under bordene og skjult spor var nødt til at have drev ovenpå bordet, og da jeg gerne ville kunne betjene dem digitalt fra LH100 og Rocrail, har jeg brugt servoer som drev. Og betjening fra pultene kan ikke lade sig gøre.

Afkoblingsrampen i løftet tilstand
Afkoblingsrampen i løftet tilstand

Servoerne styres af servodekodere, der hver kan styre 4 servoer. Ud over afkoblingsramper vil disse dekodere også blive anvendt til servoer til signalerne på Martofte og Seden, og til remiseportene på Martofte.
Servodekodernes digitale opsætning
------ Anvendelse ------ ------ Rocrail ------
Servo dekoder Udgang nr Xpressnet nr Type Spor nr Interface port Puls længde
DM1 1 111 Martofte afkobling 11 111 ingen
DM1 2 112 Martofte afkobling 12 112 ingen
DM1 3 113 Martofte afkobling 13 113 ingen
DM1 4 114 Martofte afkobling 14 114 ingen
DM2 1 115 Martofte afkobling 15 115 ingen
DM2 2 116 Martofte afkobling 16 116 ingen
DM2 3 117 Martofte afkobling 17 117 ingen
DM2 4 130/131 Martofte signal 130+=grøn/130-=rød/131=ubetjent 130/131 ingen
DM3 1 101 Martofte afkobling 1 nærmest drejeskive 101 ingen
DM3 2 102 Martofte afkobling 2 nærmest drejeskive 102 ingen
DM3 3 105 Martofte afkobling 1 nærmest udkørsel 105 ingen
DM3 4 106 Martofte afkobling 2 nærmest udkørsel 106 ingen
DM4 1 103 Martofte afkobling 3 103 ingen
DM4 2 121 Martofte remiseport Port spor 21 - højre 121 ingen
DM4 3 122 Martofte remiseport Port spor 22 - venstre 122 ingen
DS1 1 211 Seden afkobling 11 211 ingen
DS1 2 212 Seden afkobling 12 212 ingen
DS1 3 230/231 Seden signal 230+=grøn/230-=rød/231=ubetjent 230/231 ingen
DS2 1 201 Seden afkobling 1 nærmest drejeskive 201 ingen
DS2 2 202 Seden afkobling 2 nærmest drejeskive 202 ingen
DS2 3 205 Seden afkobling 1 nærmest udkørsel 205 ingen
DS2 4 206 Seden afkobling 2 nærmest udkørsel 206 ingen

Sporisolationer

Jeg har indrettet det totale anlæg til sporisolationer, idet hvert spor og hvert sporskifte er strømforsynet hver for sig fra krydsfeltet. Herved blev det muligt at indkoble spændingsfølere efterhånden som det blev interessant. Dette gælder også sidespor, drejeskiver og spor i remise. Jeg er færdig med den totale installation, ialt 45 sporisolationer. Det skal bemærkes, at strækningen er opdelt undervejs af hensyn til etablering af et trinbrædt ved indgangsdøren. dette gør, at det i automatisk drift i Rocrail er muligt at sende tog mod hinanden fra Seden og Martofte. Rocrail sørger dog for, at de ikke støder sammen. Fornuftig planlægning af køreplaner vil sørge for, at dette ikke bliver et problem.

Det er kun meningen at bruge disse sporisolationer i digital drift, hvor det er Rocrail, der er pulte. Der er ikke visninger af sporisolationer på de almindelige pulte.

Jeg har valgt at bruge Lenz LB101 som strømføler og Lenz LR101 som tilbagemeldingsmodul. Lenz foreskriver anvendelse af spændingsmåler LB050, således at meldinger også er korrekte, hvis der ikke er strøm på sporet. Jeg har anskaffet dem, men ikke monteret dem, idet jeg bruger sporstrømmen til strømforsyning af LR101. Og så er de overflødige. Hver LB101 kan overvåge 2 sporisolationer og hver LR101 kan overvåge 8 indgange (sporisolationer). Det giver en forfærdelig masse ledninger mellem komponenterne, så jeg har valgt at montere det hele på en samlet plade. Og lavet pladen, så den kan rumme 16 sporisolationer.

Mit anlæg er lille, og jeg har derfor maksimalt 5 meter, hvor kørestrømsledningerne fra sporet til min plade med LB101 løber parallelt. Dette giver ringe mulighed for påvirkning fra den ene ledning til den anden med risiko for falske besættelser. Jeg har læst, at der kunne være risiko herfor.
Jeg har forsøgsvis koblet en rulle på knap 100m almindelig 220V ledning ind på 2 sporisolationer for at teste, om sporisolationerne kunne påvirke hinanden. Det gjorde de ikke. Så problemet med parallelle forløb er måske ikke så stort med Lenz LB101. Måske med andre typer sensorer.
Men til gengæld gik mit lille gamle Rivarossi-lokomotiv med en Gold dekoder og 2 stk Power1 helt i stå i de 2 sporisolationer. Ved kun at koble den ene isolation igennem kabelrullen konstaterede jeg, at problemet ikke var relateret til sporisolationerne. Efter at have rullet rullen helt ud så den lignede et normalt ledningsforløb, og hvor der så ingen problemer var, konstaterede jeg, at problemet var, at det netop var en rulle.

Lenz angiver maximum strøm for LB101 som 3 ampere, men dioderne på den er specificeret til 3 ampere med mulighed for kortvarig overbelastning til 7 ampere. Den kan altså holde til en kortslutning, hvor boosteren jo slår fra ret hurtigt, men jeg skal holde mig under 3 ampere i hver sporisolation. Dette har jeg ikke problem med på mit lille anlæg, men på klubanlæg er det nok ikke tilstrækkeligt.

Rocrail har ingen direkte betegnelse for en sporisolation, men for et sporafsnit kan tilknyttes Sensors (tilbagemeldinger). Jeg benytter strømfølere for sådanne afsnit og betegner dem så som sporisolationer. Rocrail har også betegnelsen Blocks (blokke), som benyttes som start- og slutpunkter for automatiske togbevægelser. Sensorerne kan tilknyttes disse Blocks, således at disse ved sporbesættelse vil optræde som besatte. Blocks vil normalt ikke optræde i sporskifter, da sporskiftets stilling ved en togbevægelse ikke kendes, fordi toget skal videre til den næste blok ad højre eller venstre spor.

Jeg har nummereret LR101 startende med nummer 65 som anbefalet af Lenz og betegner indgangene som nr 1-8. Lavere numre vil bevirke, at visse sporskiftenumre på en LH100 vil blive opfattet for tilbagemeldingsadresser og forhindre omskiftning af sporskifterne.

Interface adress i Rocrail beregnes som (LR101 nr - 1)* 8 + indgang - 1.
F.eks. LR101 nr 66 indgang 4 bliver til (66-1)*8+4-1 = 523

For at kode LR101 skal den tilsluttes programmeringssporet. Det kan jo være besværligt at demontere hver gang, så jeg har valgt at trække programmeringsspor-ledninger frem til LR101 og med en omskifter kunne skifte mellem almindelig spor og programmeringsspor. Endvidere har jeg lavet en dekoder-fil til brug i Lenz LI-USB CV-Editor. Du kan hente den her.
En sporisolation skal jo vise, om sporet er besat. Og hvis der kører et lokomotiv i sporet, skulle man tro, at der er konstant forbindelse via dekoderen mellem de 2 skinner. Men i praksis er det en meget ustabil forbindelse. Sætter man en lysdiode på udgangen på LB101, vil den blinke meget og ujævnt. Holder lokomotivet stille, vil den lyse konstant. Hos Lenz kan man derfor stille en forsinkelse på, hvornår sporisolationen skal vise ubesat efter at have været besat. Jeg har stillet forsinkelsen til 0,5 sekunder, som er tilstrækkelig med mit forholdsvise tunge materiel. Andre anlæg kan have brug for længere tid, ligesom andre former for sporisolationer kan have indbygget en forsinkelse i den del, der svarer til Lenz LB101. Problemet med blinkende sporisolationer er ikke nyt. På klubbers 3-skinneanlæg blev problemet løst med relæer med forsinket frafald (med kobberkerne).

Sporisolationernes digitale opsætning - se også de tilsvarende fordelingshuse
------ LR101 ------ ------ Rocrail ------
Sporisolation nr Betegnelse Nr Indgang Sensor Block Interface address
01 Seden spor 11 66 4 R01 B01 523
02 Seden spor 12 66 3 R02 B02 522
03 Seden spsk 11 66 2 R03 521
04 Seden spsk 12 66 1 R04 520
05 Seden spsk 13 65 8 R05 519
06 Seden spsk 14a 65 7 R06 518
07 Seden spor 1 65 6 R07 B07 517
08 Seden spor 2 65 5 R08 B08 516
09 Seden spsk 14b 65 4 R09 515
10 Seden drejeskive 65 3 R10 B10 514
11 Strækning nærmest Seden 65 2 R11 B11 513
12 Strækning under Martofte 66 8 R12 B12 527
13 Kirkebro trinbrædt 66 6 R13 B13 525
14 Bro ved dør 65 1 R14 B14 512
15 Strækning ud for Seden 66 7 R15 B15 526
20 Strækning nærmest Martofte 66 5 R20 B20 524
21 Martofte spor 1 67 4 R21 B21 531
22 Martofte spor 2 67 5 R22 B22 532
23 Martofte spor 3 67 6 R23 B23 533
24 Martofte drejeskive 67 7 R24 B24 534
25 Martofte spor 21 remise venstre 67 8 R25 B25 535
26 Martofte spor 22 remise højre 68 1 R26 B26 536
27 Martofte spsk 1 68 2 R27 537
28 Martofte spor 17 læssevej 68 3 R28 B28 538
29 Martofte spsk 2b 68 4 R29 539
30 Martofte spor 16 læssevej 68 5 R30 B30 540
31 Martofte spsk 2a 68 6 R31 541
32 Martofte spsk 3b 68 7 R32 542
33 Martofte spsk 3a 68 8 R33 543
34 Martofte spsk 4a 69 1 R34 544
35 Martofte spor 15 stikspor v.hovedbygning 69 2 R35 B35 545
36 Martofte spsk 4b 69 3 R36 546
37 Martofte spor 11 69 4 R37 B37 547
38 Martofte spor 12 69 5 R38 B38 548
39 Martofte spsk 5 69 6 R39 549
40 Martofte spor 13 69 7 R40 B40 550
41 Martofte spsk 6 69 8 R41 551
42 Martofte spor 14 67 1 R42 B42 528
43 Martofte spor 27 kort v. drejeskive 71 1 R43 B43 560
44 Martofte spor 28 venstre udenfor v. remise 67 2 R44 B44 529
45 Martofte spor 29 højre udenfor v. remise 67 3 R45 B45 530

Lokomotiver

For at kunne køre automatisk drift, er det nødvendigt, at alle lokomotiver standser indenfor den korteste sporisolation eller hvor ellers på anlægget hastigheden sættes til 0 (nul).
Det kan gøres i dekoderen (i hvert fald Lenz dekodere) ved at sætte en konstant bremsevej i ABS-funktioner. Du er nødt til at prøve dig frem til, hvilket tal der skal stå for at finde den korrekte bremsevej. Men så vidt jeg har kunnet konstatere, der bremsevejen nogenlunde proportional med tallet. Dvs. hvis tallet 100 giver 50 cm, giver tallet 50 ca. 25 cm. Men du må afprøve slutresultatet.
Hvis du stiller alle lokomotiver til samme bremsevej, sparer du dig mange problemer senere.

Du bør samtidig fastlægge en bestemt F-funktion til at slå bremsevejen fra, når du f.eks. skal køre manuelt med lokomotivet. Det giver også mulighed for at få Rocrail til at slå bremsevejen til, når den starter et lokomotiv.

På min bane har jeg valgt 85 cm som den faste bremsevej, da dette giver passende standsning de fleste steder. Enkelte steder ville 100 cm være bedre, men dynamiske ændringer af dekoderen er ikke mulig. Maksimal toglængde i automatisk drift er derfor 85 cm. I mine schedules starter jeg med at slå fast bremsevej til, dvs. sætte F4 til off.

Retur til elektriske anlæg
Denne side er sidst rettet 16-09-2015