Til forsiden

Rocrail

Denne side bruger frames.
Når en bane skal anvendes til automatisk drift, er der flere muligheder for at anskaffe programmer til PCen. Hvert valg har sikkert sine fordele, men det tager lang tid dels at undersøge markedet, dels at sætte sig ind i alle detaljer i et program.

Jeg har valgt Rocrail.

For mig at se kan jeg anvende Rocrail på 3 niveauer. Hvert niveau indeholder det eller de foregående.

  1. Udelukkende som ekstra kørekontroller.
    Dette er den mest simple anvendelse. Når Rocrail er installeret, defineres de enkelte lokomotiver med navn, dekodernummer og gerne et billede, og kørekontroller til hvert lokomotiv kan umiddelbart anvendes fra PC skærmen. Alle sammen samtidig - hvis du kan styre det! Ydermere kan man anvende en trådløs mus til at styre det lokomotiv, man har valgt på skærmen, men nok så væsentligt kan man anvende de nye smartphones og pads, så man får næsten gratis trådløse kørekontroller.
    Definition af sporanlægget er totalt overflødigt. Ligesom al anden digital styring af anlægget ud over lokomotivdekodere ikke er nødvendig.
  2. Til betjening af sporskifter.
    Dette kræver digital styring af sporskifterne. Nok den mindste digitale udbygning, du kan lave, f.eks. med en Lenz LS150 kan du styre 6 sporskifter både fra Lenz håndkontrol og fra Rocrail.
    Her skal du definere sporskifterne for Rocrail, mest fornuftigt ved at tegne sporplanen for det totale anlæg. Så kan du klikke på sporskiftet for at skifte det.
    Dette er nok den mest normale anvendelse af et PC program, men de 2 andre muligheder synes jeg også er interessante.
  3. Til automatisk kørsel af togene
    Her skal der yderligere installeres sensorer, der kan vise togene placering - egentlig om der er et tog eller ej. Sensorer kan laves som infrarøde kontakter, glasrørskontakter eller strømfølere.
    Jeg har valgt at lave strømfølere og at lave ganske almindelige sporisolationer for alle spor og sporskifter.
Jeg har valgt at udnytte alle 3 muligheder.

Opbygning af banen til brug i automatisk drift

Opbygningen af banen i de enkelte programmer tror jeg ligner hinanden uanset produkt. Men der er en meget væsentlig ting at tage højde for:
  • Det er ret nemt at starte et lokomotiv. Det kræver blot at dekoderadressen er kendt.
  • Det kræver lidt mere at kunne følge et lokomotiv rundt på banen. Her skal der være blokke og sensorer, der kan rapportere tilbage fra banen og så skal programmet enten vide, hvorfra der startes eller have tilbagemeldinger som f.eks. RailCom (som ikke er ankommet som produkt endnu).
  • Men det sværeste er at få stoppet lokomotivet på det rigtige sted som f.eks. ud for en perron, foran et signal eller hvor det nu skal være. Dette kræver en sensor placeret det rigtige sted og at lokomotivet standser på et givet punkt efter at sensoren er aktiveret. Typisk ganske få cm, når man ser på diverse eksempler.
På alle eksempler jeg har set uanset programprodukt, anvendes sensorer i hovedspor på stationer og i strækninger. Rocrail opererer med 2 sensorer pr spor, idet de i køreretningen bruges til
  1. Nu er jeg her (kaldet enter) og så sættes farten ned
  2. Stop nu (kaldet in)
Hvis der anvendes normale sporisolationer, vil jeg dog mene, at der i spor,hvor der køres i begge retninger, skal være en in-sensor i hver ende, og en mellemliggende isolation til sikring af, at sporet er ubesat. in-sensoren i indgangsenden kan så anvendes som enter-sensor.

Ingen jeg har set, omtaler at alt materiel skal kunne besætte sporisolationer. Kun lokomotiver med dekodere anvendes.

Min bane er lidt anderledes:

  • Banen er en forholdsvis kort enkeltsporet punkt-til-punkt bane med et enkelt trinbrædt undervejs.
  • Kørselsmulighederne er derfor forholdsvis små
  • Normalt skal der være rangering af et tog efter hver ankomst til en endestation. Og rangering skal foregå manuelt
  • Jeg vil kunne køre manuelt mellem automatisk drift-tog.
Der skal derfor være sporisolationer overalt og alt materiel skal kunne give besat spor. Og den automatiske drift må indskrænke sig til at være kørsel af et tog fra den ene ende til den anden. En enkeltkørende motorvogn eller skinnebus vil dog kunne lave en mere sammensat kørsel.

Dette giver et stort antal blokke (ialt 31) som er stræknings- eller stoppesteds spor, idet jeg laver sporisolationer også i depotspor. Måske får jeg brug for dem en dag. Hertil kommer 14 blokke som er sporskifter. Minimums længde på blokkene er 90 cm.
Opdeling af blokkene i 2-3 sporisolationer er umuligt. Det er de for korte til. Helt bortset fra, at det vil give et enormt antal sporisolationer med tilhørende udgift.
I stedet er valgt én sporisolation pr blok og udnyttelse af muligheden i Lenz dekodere for en konstant bremselængde. Forsøg har vist, at den kan stilles meget nøjagtigt til de ønskede 85 cm uanset om toget kommer kørende med fuld fart eller kommer listende efter et tidligere stop. Herved bliver antallet af sporisolationer 45.
Om den faste bremselængde findes i andre dekodere, ved jeg ikke. Lenz er valgt fordi der kan sættes en UPS på og dermed få mere jævn kørsel. ESU dekodere kan også stilles til fast bremselængde, men jeg har endnu ikke fundet den rigtige metode til at slå dette til og fra.

Samtidig har jeg fastlagt nogle standards for brug af F-funktioner i dekoderne for at sikre, at de kan anvendes af Rocrail. Se siden med standards

Anbefalinger

Ud over selvfølgelig at læse Rocrail vejledningen (wiki) vil jeg vil anbefale dig at blade mine skriverier om problemer og løsninger igennem. Nok omhandler de konkrete problemer, men de beskriver samtidig noget til forståelse af, hvorledes Rocrail fungerer.

Rocrail indeholder en masse fremragende funktioner, men der er også mange data at indrapportere og det er nemt at lave fejl i diverse henvisninger fra det ene til det andet. Vær meget omhyggelig med at stave alt korrekt og huske små og store bogstaver. Hvis du omdøber et element, skal du selv sørge for at omdøbe det alle steder. Jeg har haft rimelig succes med at bruge Windows Wordpad (ikke Notepad eller XML editor) til både at finde alle anvendelser af et element og omdøbe alle steder. Lad blot være med at rette i linieskift. Husk at tage en backup før du retter.

Sørg for at teste din opsætning før du sender tog ud på strækningen. Kontroller, at alle sporisolationer fungerer ved at besætte dem én af gangen og se, at lige netop den sensor på planen reagerer og at ingen andre reagerer. Det er forbistret nemt at lave definitionsfejl og selv om det tager lidt tid at kontrollere, sparer du den rigeligt hjem i fejlsøgninger bagefter.

Ligeledes skal du på samtlige blokke, der indgår i schedules kontrollere, at du har defineret sensorer for routes all og all-reverse. Og at mindst én af dem i hver retning indeholder "in"-eventen. Hos mig, der anvender én sensor pr sporisolation skal eventen være enter2in overalt.

Retur til forsiden
Denne side er sidst rettet 15-09-2015