Grundlæggende standards
Jeg benytter grundlæggende standards fra DMJK Dansk Modeljernbane klubFindes ingen standards her, så anvender jeg de europæiske normer NEM standards
Men desværre har jeg på grund af den manglende plads til de store udfoldelser med kurver og sporafstande været nødt til at gå på kompromis. Og det har jeg så gjort på følgende områder:
- Mindste kurveradius er 970mm, som dog er større end NEM minimum.
- Sporskifte hældning 1:4,25 og med radius 1000mm
- Mindste sporafstand 90mm på station
- På fri bane ikke så meget bredde i fritrumsprofilet i kurverne, som standard foreskriver.
- Stigninger er væsentlig større end ellers tilladt, nemlig op til 40 promille i en 1000mm kurve.
Til gengæld må jeg så begrænse mig til lokomotiver og vogne, der kan klare de små radier. Og på langt materiel prøve mig frem,
om det skulle skrabe på kanterne i kurverne.
Købemateriel som f.eks. Heljan MY på gæstevisit vist sig ikke at give problemer.
Stigningerne begrænser togstørrelse, men det er allerede gjort med højst 1m lange tog på stationerne.
F-funktioner i lokomotiv-dekodere
For at gøre det nemmere for mig selv, når jeg skal køre, har jeg fastlagt nogle standards for, hvilke F-funktioner, der gør hvad.Til brug i automatisk drift er det herudover et krav, at de funktioner, som skal kunne stilles automatisk, alle er på den samme F-funktion.
Endelig betyder det noget for F-funktionerne, om de bevares efter en strømafbrydelse. På min Lenz kontrolenhed repeteres F0-F8, hvorfor mine standards har de væsentligste køreegenskaber på disse funktioner og alt andet på de øvrige.
Jeg har lavet en seddel med F-funktionerne og lokomotivnumrene, som jeg har hængt op over banen. Så kan jeg altid læse, når jeg glemmer numrene.
Du kan hente den her.
Jeg deler funktionsnumrene op i 3 grupper:
- Funktionsnummeret må KUN bruges til denne funktion/opgave.
Hvis opgaven ikke findes på lokomotivet, må funktionsnummeret ikke bruges til andre formål.
Dette strenge krav skal sikre, at enhver person ubetinget tør bruge funktionsknappen med viden om, hvad der vil ske. Sker det ikke, vil der ingenting ske. Ikke noget med at lave noget andet, som vil være helt utilsigtet.
I forbindelse med automatisk drift er dette et helt selvfølgeligt krav.
Funktionsnummeret må anvendes i automatisk drift med mindre andet er angivet. - Funktionsnummeret skal normalt bruges til denne funktion/opgave.
Hvis opgaven findes på lokomotivet, skal det være dette funktionsnr, der anvendes.
Hvis opgaven IKKE findes på lokomotivet, må funktionsnummeret godt bruges til en anden opgave. MEN det skal være en "ufarlig" opgave. Dvs. der må godt laves lyde eller tændes lys, men ikke noget, der giver f.eks. ændret kørsel eller afkobling eller andet, der kan være "farligt" for lokomotivet selv eller for omgivelserne.
Funktionsnummeret må anvendes i automatisk drift med mindre andet er angivet. - Funktionsnummeret må anvendes til en vilkårlig opgave.
Funktionsnummeret må IKKE anvendes i automatisk drift.
Det vil altså sige, at en person eller automatik umiddelbart kan/tør trykke på funktioner i gruppe 1 og 2 uanset hvilket lokomotiv, det drejer sig om, men personen skal kende det et enkelte lokomotiv for at måtte bruge funktioner i gruppe 3.
Normalt skal en funktionstast skifte funktionen, dvs. slå til, hvis den er slået fra og omvendt. Hvis funktionstasten skal have moment-funktion, er det beskrevet for funktionsnummeret. Måske er der et problem med smartphone som håndkontrol, hvor moment-funktionen kan mangle.
Gruppe 1 Funktionsnumre med bestemt krav om funktion | ||
---|---|---|
F0 | Lys i forende
Hvis retning er frem, skal der vises hvidt lys. Ellers rødt, hvis lokomotivet er udstyret med slutsignal. Hvis rangerkørsel er slået til, vises hvidt lys uanset retning Hvis dekoderen ikke kan styre F0 og F1 til forende/bagende, tænder F0 hvidt lys i den ende, der er forrest i køreretningen og rødt lys i den anden ende. F1 bruges ikke. |
|
F1 | Lys i bagende
Hvis retning er baglæns, skal der vises hvidt lys. Ellers rødt, hvis lokomotivet er udstyret med slutsignal. Hvis rangerkørsel er slået til, vises hvidt lys uanset retning Hvis dekoderen ikke kan styre F0 og F1 til forende/bagende, tænder F0 hvidt lys i den ende, der er forrest i køreretningen og rødt lys i den anden ende. F1 bruges ikke. |
|
F2 | Afkobling | |
F3 | Rangerkørsel
Må IKKE anvendes i automatisk drift |
|
F4 | Slå fast bremselængde fra samt slå forsinket start/stop fra
Disse 2 "slåen-fra" ligger på samme funktion, da de ikke kan slås fra enkeltvis i Lenz dekoder. ESU dekoder beskriver ikke noget om den faste bremselængde, men forsøg med en V4 LokSound har vist, at den fungerer tilsvarende Lenz. |
|
Gruppe 2 Funktionsnumre med anbefaling om funktion | ||
F5 | Lys i passagerafdeling
Hvis lys på endeperroner ikke kan fungere selvstændigt, men er fast koblet til passagerafdelingen, tændes det også med denne funktion. |
|
F6 | Lys i førerrum/endeperroner
På f.eks. en motorvogn med førerrum i den ene ende og endeperron i den anden, tændes endeperronen sammen med passagerafdelingen på F5 |
|
F7 | Fløjt | |
F8 | Motorlyd | |
F9 | Afgangsfløjt | |
F10 | Klokke | |
F11 | Reserveret fremtidig brug | |
F12 | Højttalerudkald | |
Gruppe 3 Funktionsnumre med fri anvendelse | ||
F13+ | Alle øvrige funktionsnumre, dvs. numre fra F13 og opad |
CV15 og CV16 - programmeringsbeskyttelse
CVerne med numrene 15 og 16 er beregnet til at gøre det muligt at have flere dekodere siddende i samme enhed og alligevel kunne kode dem hver for sig. Også selv om de har samme nummer i CV1 eller CV17/18Det fungerer på den måde, at kun hvis de 2 CVer i en dekoder er ens, vil dekoderen modtage kommandoer til programmering.
F.eks. kan man have en dekoder til motor, lys, lyd og andet, og samtidig have en dekoder til styring af afkobling.
Så kan man sætte CV16 til 1 i motordekoderen og CV16 til 3 i afkoblingsdekoderen.
Når man så vil kode motoren, starter man med at sætte CV15 til 1. Dette sker i begge dekodere, da de begge er forbundne til hjulene/sporet. Men herefter vil kun motordekoderen reagere på kommandoer til programmering.
Tilsvarende sættes CV15 til 3, hvis afkoblingsdekoderen skal programmeres.
CV15 og CV16 bruges kun ved programmering. Ved normal drift reagerer begge dekodere på alle kommandoer.
Programmering af CV16 skal foregå FØR dekoderen sluttes sammen med den anden dekoder. Det vil normalt betyde, at det skal ske på programmeringssporet.
Systemet er udmærket, men da det ikke er muligt at læse værdien i CV16 med mindre CV15 er magen til, er det nødvendigt at dokumentere systemet enten i en mappe med dekoderdefinitioner eller med en seddel i bunden af lokomotivet. Hvis man efter programmering sætter CV15 til 0, vil man opdage problemer med kodning næste gang, og så kan man prøve med 1, 2, 3 eller andet i CV15 for at finde den rigtige dekoder.
NMRA har lavet en standard for værdier for CV16 i 2012. Se her og blad ned til S-9.2.2 DCC Configuration Variables
Da NMRA kun har fastlagt motor- og lyddekodere, har jeg valgt at udvide listen til mit eget formål:
- 1 = motor
- 2 = lyd (i f.eks. ESU LokSound dekodere kodes lyden sammen med motordekoderen)
- 3 = afkobling forrest (eller begge, hvis begge ender fungerer samtidig)
- 4 = afkobling bagest
- 5 = lysstyring/lysliste nr. 1
- 6 = lysstyring/lysliste nr. 2
Ikke alle dekoderfabrikater indeholder funktionen med CV15/CV16. Dette gør f.eks. Lenz ikke. Her vil det være nødvendigt med kontakter i lokomotivet for at skifte mellem dekoderne.
Der kan også være dekodere, hvor der skal sættes en markering i en anden CV for at programmeringsbeskyttelsen er aktiv. Dette gælder f.eks. ESU V4 dekodere, hvor der skal sættes markering i CV124. Husk først at finde ud af, hvad der står i CV15 og CV16.
Denne side er sidst rettet 22-11-2024