Lenz V100
Mit Lenz V 100 lokomotiv er et standard rødt Lenz lokomotiv med nummer 1032.Jeg har fastholdt adresse 100, da jeg ikke har haft behov for andet.
Lenz har udgivet en vejledning i indstilling af CVer, hvori ikke ret meget kan indstilles, men, så vidt jeg kan se, findes de fleste CVer fra Gold dekoderen (måske snarere en Gold+). Jeg har dog ikke gennemgået alle sammen endnu.
Mine indstillinger kan ses på denne udskrift.
V100 CV indstillinger på Eriks lokomotiv. Senest rettet 09-02-2014
Desværre kan lydindstillinger ikke ændres i CV-Editor, og de er derfor ikke med på udskriften. Men se nedenfor.
Lydindstillinger
Lenz V 100 lokomotivet indeholder 4 lyde, som har følgende lydnumre:- 3 Motorlyd (lydnr 3), heri indeholdt start og stop af motoren. Fabriksindstilling på F3
- 2 Horn (lydnr 2). Fabriksindstilling på F4
- 1 Klokke (lydnr 1). Fabriksindstilling på F7
- 5 Afgangsfløjt/Perronudkald/bremsehvin (lydnr 5). Fabriksindstilling på F8
Herudover stilles lydstyrken i CV 902.
Kodning af, hvilke funktioner der anvendes til hvad, sker i CV 904-915, hvor 904 angiver lydnummer på F1, 905 lydnummer på F2 osv.
Selve kodningen foregår ikke direkte på disse CV-numre, men via CV 126 og CV127 på følgende måde:
Forespørgsel: Skriv et nummer, som er CV-nummeret - 800 i CV 126. F.eks. 104 for CV 904. Herved indlæses dekoderværdien af CVet i CV 127, hvor det kan aflæses.
Ændring: Skriv som ved forespørgsel nummeret i CV126. Herved indlæses CV 9xx i CV 127 og du kan skrive den nye værdi i CV 127. Dekoderen sørger for at rette værdien i CV 9xx.
Af ukendte årsager har det ikke været muligt for mig at læse værdierne i CV 127, hverken i Lenz CV-editor, på LH100 eller i LokProgrammer. Læsning kan kun foregå på et programmeringsspor, men ved at bruge PoM (programmering på hovedspor), kan jeg skrive værdierne. Dette betyder, at jeg først skriver f.eks. 104 i CV 126 og derefter 0 i CV127. Kontrol af om det virker kan kun ske ved at prøve F-tasterne.
CV | Funktion F-tast | Fabriksindstillling | Eriks lokomotiv |
---|---|---|---|
902 | Lydstyrke | Ukendt | 40 |
904 | F1 | 0 | 0 |
905 | F2 | 0 | 0 |
906 | F3 | 3 | 0 |
907 | F4 | 2 | 0 |
908 | F5 | 0 | 0 |
909 | F6 | 0 | 0 |
910 | F7 | 1 | 2 |
911 | F8 | 5 | 3 |
912 | F9 | 0 | 0 |
913 | F10 | 0 | 1 |
914 | F11 | 0 | 0 |
915 | F12 | 0 | 5 |
Moment-funktion
Funktionerne F2 (afkobling), F7 (fløjt) og F12 (afgangsfløjt) er sat til moment-drift.Denne side er sidst rettet 20-12-2019